Turneringsbridge

Standardspillet her er robberbridge: makkerparrene spiller spil efter spil, indtil én side har vundet to udgange, og gode kort vinder mange point. Turneringsbridge (duplikatbridge) beholder budgivningen og spillet præcis som de er, men hvert spil er nummereret og tælles for sig, og resultatet sammenlignes med resultatet af de samme kort spillet ved et andet bord. En side med dårlige kort kan stadig vinde spillet ved at tabe mindre, end det andet bord gjorde, så kortenes held betyder meget mindre.

Før matchen vælger du, hvor mange spil der skal spilles: 4, 8 eller 16; standard er 8. Nord giver i spil 1, Øst i spil 2, Syd i spil 3 og Vest i spil 4, og cyklussen gentages. Zonen er fastlagt af spillets nummer i den cyklus, klubberne bruger: i spil 1 er ingen i zonen, i spil 2 Nord-Syd, i spil 3 Øst-Vest og i spil 4 begge sider; spil 5 til 16 forskyder mønsteret ét sted for hver fire spil, så hver side over seksten spil er i zonen i otte.

Pointberegningen følger turneringstabellerne. Stikpoint, overstik, slembonusser, straffe for down og doblede eller redoblede kontrakter tælles som i standardspillet. Der er ingen robber, og intet føres videre fra et spil til det næste: en kontrakt, der går hjem, giver en bonus på 50 for en delkontrakt, eller 300 for en udgang, 500 hvis spilførerens side er i zonen. Honnører tælles ikke, ligesom i standardspillet. Melder alle fire pas, giver spillet ingen point, og det næste spil gives.

Der er kun ét bord med spillere her, så det andet bord spilles af bots. De har de samme fire hænder, og som i en match mellem to hold på fire sidder hvert makkerpars holdkammerater omvendt dér: de bots, der spiller dine kort, står i stedet for dine modstanderes holdkammerater. Forskellen mellem Nord-Syds score ved de to borde omregnes til IMP (internationale matchpoint) efter standardskalaen: 0 for en forskel på op til 10 point, 1 for 20 til 40, 2 for 50 til 80 og så videre op til 24 for 4000 eller mere. IMP'erne går til Nord-Syd, hvis de fik mere ved dit bord, end de bots, der havde deres kort, fik ved det andet bord, og ellers til Øst-Vest. Efter sidste spil vinder holdet med flest IMP matchen; lige summer er uafgjort.

Botsene ved det andet bord er enkle. Hvert makkerpars bot ser på sine to hænder samlet og vælger én kontrakt, den stærkeste side spiller, den anden side melder pas, og ingen dobler, så et spil bliver aldrig passet ud dér. I spillet ser hver bot kun sin egen hånd, bordet og de spillede kort. Over mange tilfældige spil vinder de omkring 69 procent af de kontrakter, de spiller, et godt stykke fra perfekt spil, så et godt resultat mod dem er en uformel sammenligning, ikke en holdmatch. De samme kort giver altid det samme resultat ved det andet bord, og det resultat gemmes med spillet, så en genafspilning viser begge borde præcis, som de var.

Duplikatidéen er ældre end bridge. Den begyndte med whist, hvor de samme spil blev spillet igen ved et andet bord for at mindske heldets rolle. Et whistspil, som Henry Jones, kortforfatteren kendt som Cavendish, arrangerede i 1857, skulle vise, hvor meget det mindskede kortenes held og lod de bedre spillere komme ud på toppen. Tidlig duplikatwhist var langsom, og det var let at begå fejl. Da bakkerne, der holder hver hånd intakt fra bord til bord, og som i dag kaldes boards, blev meget forbedret, bredte spillet sig, og i 1890'erne blev det spillet vidt og bredt. Da kontraktbridge afløste whist, afløste turneringsbridge duplikatwhist.

Klubber og turneringer spiller i dag efter en fælles lovbog, lovene for turneringsbridge, som udgives af spillets internationale organisation og dens nationale medlemmer. Lovene fastlægger giveren og zonen, der er trykt på hvert af spil 1 til 16, turneringspointene og IMP-skalaen. Skalaen, der bruges her, er den, der blev revideret i 1962, og som stadig står i lovene.

I en holdmatch deler hvert hold på fire sig i to par, der sidder i modsatte retninger ved to borde, så begge borde spiller hvert spil, og nettoforskellen omregnes til IMP. Skalaen trykker store forskelle sammen, så et stort sving tæller mindre end sine rå point. Parturneringer tælles som regel i stedet med matchpoint; denne side spiller holdformen. Her spilles hvert holds andet par af bots, hvilket er denne sides måde at tilbyde en turneringssammenligning ved ét bord.