Fire på Stribe på andre gitterstørrelser

Fire på Stribe virker på ethvert gitter med plads nok til en linje på fire, så det kan spilles på andre brætter end det klassiske med 7 kolonner og 6 rækker. Her kan du vælge et 6×5-, 8×7-, 9×7- eller 10×7-gitter i bordets opsætning. Størrelser skrives som kolonner × rækker, på samme måde som det klassiske bræt beskrives som 7 × 6.

Alle regler er de samme. Rød starter, brikker falder ned på den nederste ledige plads i deres kolonne, og den første spiller med fire brikker på stribe vandret, lodret eller diagonalt vinder. Et fyldt gitter uden fire på stribe er uafgjort.

6×5-gitteret rummer 30 brikker og spilles hurtigt, med lidt plads til at bygge trusler, før gitteret er fyldt. 8×7-, 9×7- og 10×7-gitrene rummer 56, 63 og 70 brikker. Hver ekstra kolonne giver flere måder at lave en linje på tværs af brættet, og den syvende række giver plads til trusler højere oppe i en kolonne, så spillene varer længere, og kampen om, hvem der beholder den sidste nyttige trussel, betyder endnu mere.

Det klassiske spil spilles på et gitter med 7 kolonner og 6 rækker, og det er stadig langt den mest almindelige størrelse. Størrelser som 6×5, 8×7, 9×7 og 10×7 nævnes blandt dets almindelige størrelsesvarianter, og mange af dem studeres mere i spilteori og computerforskning, end de spilles ved bordet.

7×6-spillet blev løst i 1988, først af James D. Allen, som offentliggjorde sin løsning den 1. oktober, og derefter uafhængigt af Victor Allis, som offentliggjorde sin 15 dage senere. Med perfekt spil vinder den første spiller ved at starte i den midterste kolonne. John Tromp løste senere spillet med rå regnekraft, med udgangspunkt i en database over alle stillinger efter otte træk.

Tromps løser har siden gennemregnet mange andre størrelser, og hans resultattabel angiver 6×5 som uafgjort og 8×7 som en sejr for den første spiller. Hans resultat for 9×6 krævede omkring 2.000 timers beregning og blev færdigt i november 2005, og i slutningen af 2015 løste han 8×8 som en sejr for den anden spiller.