Hvad er Handicap-shogi?
Handicap-shogi (komaochi, „fjernede brikker“) er måden, hvorpå to spillere af forskellig styrke spiller et fair parti shogi. Den stærkeste spiller, handicapgiveren, fjerner nogle af sine egne brikker fra brættet, før partiet begynder. Alle andre regler er reglerne fra almindelig shogi.
Handicappene følger en fast stige, fra en enkelt lanse op til ti brikker og videre til tre bønder og den nøgne konge, hvor giveren starter med kun kongen. Jo større styrkeforskel, desto flere brikker fjernes. En manglende brik er væk for altid, medmindre giveren slår en brik af samme slags og dropper den.
Giveren spiller Gote, siden øverst på brættet, og trækker først. Det er den traditionelle rækkefølge: første træk giver lidt tilbage af det, de manglende brikker tager. Du vælger handicappet i bordets opsætning.
Regelændringer
| Regel | Standard Shogi | Handicap-shogi |
|---|---|---|
| Startopstilling | Standard ShogiBegge sider starter med de samme 20 brikker. | Handicap-shogiGiveren (Gote) starter med nogle brikker fjernet; den svageste spiller (Sente) beholder hele sættet. |
| Fjernede brikker | Standard ShogiIngen. | Handicap-shogiLanse (giverens venstre lanse), højre lanse, løber, tårn, tårn og lanse eller to brikker (tårn og løber). Fra tre til ti brikker fjernes lanserne, springerne, sølv- og guldgeneralerne efter tur. Tre bønder: kun kongen på brættet med tre bønder på hånden. Nøgen konge: kongen alene. |
| Første træk | Standard ShogiSente trækker først. | Handicap-shogiGiveren, der spiller Gote, trækker først. |
| Sådan vinder du | Standard ShogiSæt modstanderens konge skakmat. | Handicap-shogiDet samme. Slag, drop og forfremmelse fungerer præcis som i almindelig shogi. |
Historie
Handicappartier er lige så gamle som professionel shogi. I Edo-perioden (1603 til 1868) afgjorde forskellen i to spilleres rang, hvilket handicap de spillede, og partinotater fra den tid indeholder mange handicappartier mellem mestre og deres elever.
Handicaps er stadig den sædvanlige måde, en professionel underviser på. I et undervisningsparti (shidō shogi) giver den professionelle et handicap, der passer til elevens styrke, og de klassiske handicapåbninger har deres egen teori. Klubspillere bruger den samme stige til at give hinanden et tæt parti.