Hvad er Alea Evangelii?
Alea Evangelii, latin for »evangeliernes spil«, er det største kendte tafl-spil. Her spilles det på et 19×19-bræt, som H. J. R. Murray rekonstruerede det: 48 angribere mod 24 forsvarere og kongen, der starter på tronen i midten. I stedet for kompakte blokke starter brikkerne i små grupper spredt over hele brættet, mange af dem tæt på kanterne.
Reglerne er standardspillets: angriberne trækker først, hver brik flytter som et tårn, brikker fanges mellem to fjender eller en fjende og tronen eller et hjørne, og kongen vinder ved at nå et hjørne. Han fanges på fire sider, eller på tre ved siden af tronen.
På et bræt af denne størrelse er hjørnerne langt fra kongen, og åbningen er en lang kamp, hvor angriberne prøver at forbinde deres spredte grupper til linjer, før forsvarerne bryder igennem.
Regelændringer
| Regel | Standard Tablut | Alea Evangelii |
|---|---|---|
| Bræt | Standard Tablut9×9 felter. | Alea Evangelii19×19 felter. |
| Brikker | Standard Tablut16 angribere mod 8 forsvarere og kongen. | Alea Evangelii48 angribere mod 24 forsvarere og kongen. |
| Startopstilling | Standard TablutAngribere i et T på fire ved hver kant; forsvarere to i dybden på hver side af kongen. | Alea EvangeliiMurrays symmetriske opstilling: små grupper af angribere spredt rundt om brættet, forsvarere i ringe omkring kongen. |
| Træk, fangst og mål | Standard TablutTårntræk, fangst ved indeslutning, fjendtlig trone og fjendtlige hjørner, flugt til et hjørne. | Alea EvangeliiDet samme. De øvrige indstillinger i bordopsætningen virker også på dette bræt. |
Historie
Spillet kendes fra et diagram og to sider latinsk forklaring i en evangeliebog på Corpus Christi College i Oxford (MS 122). Håndskriftet er skrevet med irsk hånd og dateret til 1000- eller 1100-tallet. Teksten siger, at spillet blev opfundet ved kong Æthelstan af Englands hof, der regerede fra 924 til 939, af en franker og Israel Grammatikeren, og at Dub Innse, biskop af Bangor, der døde i 953, bragte det til Irland.
Håndskriftet fremstiller brættet som en allegori over evangelierne: hjørnerne og kanterne står for de fire evangelister og grupperne af brikker for Eusebios' kanontavler. Det siger ikke, hvilke brikker der hører til hvilken side. H. J. R. Murray identificerede diagrammet som et tafl-bræt i A History of Board-Games other than Chess (1951) og gjorde det symmetrisk. Fordi andre tafl-spil giver angriberne dobbelt så mange brikker som forsvarerne, antages der almindeligvis 48 angribere og 24 forsvarere. I håndskriftet står brikkerne på de punkter, hvor linjerne krydser hinanden; her står de på felter.