Hvad er Kongen fanges af to?
I denne variant er kongen svagere. Væk fra tronen fanges han som enhver anden brik: mellem to angribere på modsatte sider eller mellem en angriber og et hjørne, når en angribers træk lukker fælden. På tronen kræver det stadig angribere på alle fire sider, og på et felt ved siden af tronen tre angribere med tronen som fjerde side.
Kongen kan ikke længere gå frejdigt rundt blandt angriberne, og forsvarerne må eskortere ham. Da en konge på afveje hurtigt kan gå tabt, kombineres denne regel ofte med flugt til kant; sammen giver de den læsning af Linnés tablut, som findes i de moderne oversættelser.
Regelændringer
| Regel | Standard Tablut | Kongen fanges af to |
|---|---|---|
| At fange kongen væk fra tronen | Standard TablutAngribere på alle fire sider; brættets kant og hjørnerne tæller som sider. | Kongen fanges af toTo angribere på modsatte sider eller en angriber og et hjørne, når en angribers træk lukker fælden. |
| På eller ved siden af tronen | Standard TablutFire angribere på tronen; tre og tronen ved siden af den. | Kongen fanges af toDet samme. |
| Brætter og andre indstillinger | Standard TablutAlle brætter og indstillinger i bordopsætningen. | Kongen fanges af toKongen, der fanges af to, virker på alle brætter med standardreglerne. Copenhagen-reglerne fanger altid kongen på fire sider. |
Historie
I Linnés noter om tablut, skrevet i Lapland i 1732 og udgivet som Lachesis Lapponica, fanges kongen som de andre brikker, klemt inde mellem to angribere, undtagen når tronen beskytter ham. Den engelske udgave fra 1811 gengav reglen, som om der skulle fire angribere til i alle tilfælde, og den læsning prægede mange senere rekonstruktioner, herunder standardreglerne, der spilles her.
De moderne oversættelser ved John C. Ashton (2007), Nicolas Cartier (2011) og Olli Salmi (2013) vendte tilbage til fangsten med to.