Slanger og Stiger på et 12×12-bræt

Det store bræt har 144 felter i tolv rækker á tolv i stedet for 100 felter i rækker á ti. Felterne snor sig op ad brættet på samme måde: første række går fra venstre mod højre, den næste fra højre mod venstre og så videre op til felt 144 i det øverste hjørne.

Brættet har sin egen placering af tretten stiger og tolv slanger, spredt over hele brættet, så hver række har noget at klatre op ad eller frygte. Hver stige klatrer mindst én række, og hver slange falder mindst én række. Ingen stige ender ved foden af en anden stige eller ved hovedet af en slange, og ingen slange ender ved foden af en stige, så hver klatring og hver glidetur er ét enkelt træk. Den sidste slange venter på felt 143, ét fra målet.

Alt andet er standardspillet: slå med terningen, ryk din brik så mange felter frem, klatr op ad en stige, hvis du lander ved dens fod, glid ned ad en slange, hvis du lander på dens hoved, og nå felt 144 med et præcist slag for at vinde. Kapløbet er længere, og et forspring er mindre sikkert, fordi der er flere slanger mellem den førende og målet.

Gitterets størrelse varierer, og de mest almindelige størrelser er 8×8, 10×10 og 12×12 felter. 10×10-brættet med 100 felter er det bedst kendte: den ældste kendte engelske udgave, registreret i oktober 1892, havde en spiralformet bane med 100 nummererede felter, og den amerikanske udgave fra 1943 spilles på et 10×10-bræt.

Spillet stammer fra Indien, hvor det var kendt som Moksha Patam og, i den udgave der knyttes til jainismens filosofi, som gyan chaupar, visdommens spil. Stigerne stod for dyder som gavmildhed, tro og ydmyghed, og slangerne for laster som begær og vrede. Placeringen på dette 12×12-bræt er designet til denne side og bærer ingen sådanne betydninger.