Slanger og Stiger på et 8×8-bræt

Det lille bræt har 64 felter i otte rækker á otte i stedet for 100 felter i rækker á ti. Felterne snor sig op ad brættet på samme måde: første række går fra venstre mod højre, den næste fra højre mod venstre og så videre op til felt 64 i det øverste hjørne.

Brættet har sin egen placering af syv stiger og fem slanger. Der er flere stiger end slanger, slangerne er korte, og ingen af dem sender en brik mere end cirka to rækker ned. Ingen stige ender ved foden af en anden stige eller ved hovedet af en slange, og ingen slange ender ved foden af en stige, så hver klatring og hver glidetur er ét enkelt træk.

Alt andet er standardspillet: slå med terningen, ryk din brik så mange felter frem, klatr op ad en stige, hvis du lander ved dens fod, glid ned ad en slange, hvis du lander på dens hoved, og nå felt 64 med et præcist slag for at vinde. Med færre felter og mildere slanger er et spil overstået på cirka to tredjedele af de ture, standardbrættet kræver, hvilket passer til små spillere og en hurtig omgang.

Gitterets størrelse varierer, og de mest almindelige størrelser er 8×8, 10×10 og 12×12 felter. 10×10-brættet med 100 felter er det bedst kendte: den ældste kendte engelske udgave, registreret i oktober 1892, havde en spiralformet bane med 100 nummererede felter, og den amerikanske udgave fra 1943 spilles på et 10×10-bræt.

Placeringen på dette 8×8-bræt er designet til denne side. Den følger den engelske tradition for et tilgivende bræt: de indiske udgaver af spillet havde flere slanger end stiger, som en påmindelse om, at det er sværere at gøre godt end at gøre ondt, mens de engelske udgaver holdt dem i balance.